Kædeansvar ved brug af underleverandører

Hvad er kædeansvar, når du bruger underleverandører?

Kædeansvar betyder i praksis, at en opgave og de krav, du stiller i aftalen, kan følge arbejdet videre til underleverandører. For dig som køber betyder det, at risikoen ikke kun sidder hos den direkte leverandør. Skat skriver om brugen af underleverandører, at du skal være særligt opmærksom, hvis en underleverandør ofte skifter kontonummer, navn eller cvr-nummer, eller hvis I bliver bedt om at betale til bankkonti i udlandet. De forhold er ikke i sig selv bevis for svindel, men de er faresignaler, du skal reagere på.

Kædeansvar optræder i flere spor, som kræver hver sin reaktion. Skatte- og momssporet handler om at undgå at blive involveret i svindel med skat og moms, når du bruger leverandører til at levere ydelser for din virksomhed. Kontraktsporet handler om at skrive krav til underleverandører ind i aftalen, fx gennem en arbejdsklausul med kædeansvar. Due diligence-sporet handler om at undersøge og dokumentere leverandørkæden, før og mens du køber.

Skellet er praktisk vigtigt: Due diligence er din undersøgelse og dokumentation; kontraktvilkår er dine aftalte krav; skatte- og momsrisikoen er den konkrete konsekvens, hvis underleverandøren ikke er registreret eller indberetter korrekt.

Faresignaler: Sådan ser risikoen ud i underleverandørkæden

Skat opstiller syv faresignaler, du bør reagere på for at undgå at blive involveret i svindel med skat og moms. I underleverandørkæden er de mest tydelige: leverandøren skifter ofte kontonummer, navn eller cvr-nummer; en underleverandør beder om betaling til bankkonti i udlandet; du kan ikke få lov at møde virksomhedens officielle indehaver; eller du kan ikke få lov at besøge underleverandørens virksomhedsadresse. For en dansk virksomhed, der køber serviceydelser, betyder det, at du ikke kan nøjes med at se på fakturaen; du skal også kunne identificere den virksomhed og de personer, der reelt udfører opgaven.

Prisen er et selvstændigt faresignal. Skat skriver, at et tilbud, som er væsentligt lavere end konkurrenternes, kan hænge sammen med, at der bliver snydt med moms og skat, fx fordi der foregår sort arbejde. Skat nævner, at prisen ekskl. moms som minimum bør dække arbejdsløn, feriepenge, sociale omkostninger, fx til feriepenge og ATP mv., øvrige driftsomkostninger og avance til leverandøren. Hvis en pris ligger under det niveau, bør du spørge, hvordan leverandøren kan levere ydelsen.

Fakturaer, registrering og identitet er de næste faresignaler. En faktura skal leve op til lovkravene; hvis den ikke gør det, skal du ikke acceptere den. Skat peger også på, at det er et faresignal, hvis leverandøren nægter at vise et registreringsbevis for moms og skat, eller hvis leverandøren nægter at vise identifikation – også for sine ansatte.

Kontrol og dokumentation af underleverandøren

Tjek fakturaen mod Skats liste over lovkrav: udstedelsesdato, fakturanummer, leverandørens cvr-nummer, leverandørens virksomhedsnavn og adresse, din virksomheds navn og adresse, mængden (antal timer) og arten af det udførte arbejde, datoerne og stedet for levering af ydelserne, pris pr. enhed (timepris) og momsgrundlaget, gældende momssats og momsbeløbet, der skal betales. Opbevar fakturaer og alle bilag til fakturaerne, fx samarbejdsaftaler, korrespondance, timesedler og oplysninger om underleverandørens ansatte mv., i fem år.

Betal alle leverandører via bankoverførsler. Skat peger på, at det giver dokumentation for, at din virksomhed har betalt, og hvor meget der er betalt for de ydelser, virksomheden har købt. Betaler du kontant, kan din virksomhed i mange tilfælde ikke få fradrag for udgiften.

Kræv, at leverandøren fremlægger et registreringsbevis, der dokumenterer, at de er registreret efter momsloven og kildeskatteloven, og følg løbende op ved at søge på deres momsnumre – både i Danmark og i EU via Europa-Kommissionens hjemmeside. Få oplyst identiteten på den person, der repræsenterer leverandøren, og vær opmærksom på, om samme person har repræsenteret andre leverandører. Stil også krav om identiteten på de ansatte, som leverandøren anvender, når de arbejder for din virksomhed, og kræv dokumentation for indberetning til Skattestyrelsens e-Indkomstregister om samtlige ansatte, herunder lønoplysninger om am-bidrag og A-skat på de ansatte, der faktisk udfører arbejdet.

Arbejdsklausuler med kædeansvar

En arbejdsklausul er et kontraktvilkår, hvor du stiller krav til løn- og arbejdsvilkår i opgaven. Når klausulen har kædeansvar, betyder det, at leverandøren ikke kun skal opfylde kravene med egne ansatte, men også sikre, at underleverandører, der udfører ydelser i direkte forbindelse med aftalen, gør det. Dermed kan krav og ansvar følge opgaven ned i underleverandørleddet i stedet for at stoppe hos den direkte leverandør.

Københavns Kommune har et dokument med titlen »Arbejdsklausul med kædeansvar«. Her defineres en underleverandør som enhver virksomhed, der leverer en serviceydelse i direkte forbindelse med opfyldelsen af tilskudsaftalen. Definitionen viser, hvordan en køber kan afgrænse, hvem der er omfattet: Det er ikke alle mulige samarbejdspartnere, men virksomheder, der leverer en serviceydelse direkte til opfyldelsen af den konkrete aftale.

I praksis bør du skrive tre ting ind i aftalen: hvem der er underleverandør efter en definition som den i KK-dokumentet, hvordan leverandøren skal dokumentere overholdelse, og hvordan du kan følge op i hele kæden.

EU-tiltag og due diligence: Ansvar i forsyningskæder

Ifølge 3F Transport af 20. februar 2026 vedtog Europa-Parlamentet en opfordring til EU-Kommissionen om at sikre styrket gennemsigtighed og ansvarlighed i forsyningskæder og løse problemerne med at placere ansvaret i lange og komplekse kæder af underleverandører. Forslagene var fremsat af det svenske medlem af Europa-Parlamentet, Johan Danielsson (S). Artiklen beskriver, at fagforeninger inden for transport, byggeri og det grønne område støttede forslagene.

Forslaget var oprindeligt mere vidtgående, men under den politiske behandling blev en række tiltag pillet ud, før det kunne samle flertal. Ifølge 3F Transport gjaldt det blandt andet »Lovgivning om kædeansvar«, »grænse på to led i kæder af underleverandører« og »krav om direkte ansættelsesforhold«. Kilden beskriver dermed en politisk opfordring fra Europa-Parlamentet til EU-Kommissionen, hvor indholdet blev ændret under behandlingen.

EU har samtidig Direktiv (EU) 2024/1760 om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed. Ifølge EUR-Lex’ resumé har direktivet til formål at sikre, at store virksomheder fra EU og store ikke-EU-virksomheder omfattes. For danske købere betyder det, at det er store virksomheder, der er i målgruppen for direktivets due diligence-krav.

Vigtige fakta om due diligence og kædeansvar i Danmark

Sådan begrænser du din risiko som køber

Begræns risikoen ved at gøre kontrol og aftalevilkår til faste dele af indkøbet. Før aftalen undersøger og dokumenterer du leverandørens registrering og identitet. I aftalen skriver du krav til underleverandører og til dokumentation for overholdelse. Under opgaven kontrollerer du løbende fakturaer, betalinger og registrering og reagerer på de faresignaler, som Skat beskriver.