Certificeringer og autorisationer i danske brancher

Certificeringer og autorisationer i danske brancher: to forskellige krav

Certificering og autorisation er to forskellige former for dokumentation. En certificering viser, at et produkt, en bygning eller en virksomheds ledelsessystem opfylder kriterierne i en bestemt standard – fx DGNB, Svanemærket eller ISO. En autorisation er en myndighedsgodkendelse knyttet til selve opgaven.

Sikkerhedsstyrelsen har myndighedsansvar for autorisationer til el-, vvs-, gas- og kloakarbejde samt nedrivning af asbestholdige materialer. Nogle håndværksarbejder kræver derfor autorisation af den, der udfører dem. Certificering kan man vælge at blive vurderet efter – eller den efterspørges i det konkrete udbudsmateriale.

Autorisationerne under Sikkerhedsstyrelsen dækker el, vvs, gas og kloak samt nedrivning af materialer, der indeholder asbest. Det svarer til autorisationstyperne elautorisation, vvs-autorisation, gasautorisation, kloakautorisation og asbestautorisation.

Navngivne ordninger i denne oversigt omfatter DGNB, Svanemærket, LEED, BREEAM, DS/EN ISO 9001:2015, DS/ISO/IEC 27001, DS/EN ISO 14001:2015 og DS 5001:2022. Myndigheder og aktører er bl.a. Sikkerhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, kommunernes tekniske forvaltning, Miljømærkning Danmark, Dansk Standard og Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Lovgrundlaget følger to spor. Elautorisation reguleres i BEK nr 601 af 24/06/2008. Offentlige bygge- og anlægsopgaver reguleres af tilbudsloven nationalt og af udbudsloven over EU's tærskelværdi, hvor udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet ligger bag.

Offentlige udbud kan kræve både certificeringer og autorisationer. Udbud.dk viser nationale udbud, EU-udbud og indkøbsplaner.

Autorisation: når virksomheden skal godkendes af Sikkerhedsstyrelsen

Det er virksomhederne – ikke medarbejderne – der får en autorisation. For at få en autorisation skal virksomheden opfylde to grundkrav. Den skal have tilknyttet en godkendt fagligt ansvarlig i mindst 30 timer om ugen. Den skal også have et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem (KLS), som efterprøves og gengodkendes hvert andet år.

Autorisationerne omfatter el, vvs, gas og kloak samt nedrivning af asbestholdige materialer. Der findes derfor en autorisationstype for hvert af disse områder: elautorisation, vvs-autorisation, gasautorisation, kloakautorisation og asbestautorisation.

Den fagligt ansvarlige skal sikre, at autorisationskrævende opgaver bemandes korrekt. Vedkommende skal også sikre, at medarbejderne instrueres tilstrækkeligt, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med arbejdets udførelse, og at arbejdet udføres efter gældende regler og virksomhedens KLS.

Ud over de to grundkrav skal ansøgeren dokumentere eller bekræfte, at virksomheden ikke er under konkursbehandling eller likvidation. Ansøgeren skal også dokumentere eller bekræfte, at virksomheden har fysisk adresse i et EU-medlemsland eller i et land, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv. Virksomheden skal desuden betale gebyr.

Der stilles også krav til, hvordan den fagligt ansvarlige er tilknyttet virksomheden. Den fagligt ansvarlige skal være ansat med et opsigelsesvarsel på tre måneder efter seks måneders ansættelse. Alternativt skal vedkommende være eneindehaver af en enkeltmandsvirksomhed eller deltager i et interessentskab eller kommanditselskab.

Kravene kan sammenfattes: en godkendt fagligt ansvarlig i mindst 30 timer om ugen, et forhåndsgodkendt kvalitetsledelsessystem, ingen konkursbehandling eller likvidation, fysisk adresse i et EU-land eller aftaleland og betaling af gebyr. Autorisationen knytter sig til virksomheden og følges op med audit hvert andet år.

Kontrol og ansvar i autorisationsordningen

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med virksomhedernes autorisation. Virksomhederne gennemgår bl.a. hvert andet år en audit af en kontrolinstans, som Sikkerhedsstyrelsen har godkendt. Auditen gennemgår virksomhedens KLS og en del af reglerne om autorisation.

Resultatet er enten, at KLS kan godkendes, eller at det ikke kan. Kan det ikke godkendes, orienterer kontrolinstansen Sikkerhedsstyrelsen, som igangsætter en proces med henblik på tilbagekaldelse af autorisationen.

Sikkerhedsstyrelsen fører også kontrol, hvis styrelsen bliver bekendt med, at en virksomhed ikke lever op til reglerne – fx via oplysninger fra tilsyn, kontrolinstanser, borgere eller anmeldelser.

Myndighedsrollen er delt. Sikkerhedsstyrelsen har ikke hjemmel til at føre tilsyn med arbejde med vvs og kloak i Danmark; det er kommunernes tekniske forvaltning, der har tilsynspligten dér. Arbejdstilsynet fører tilsyn med nedrivning af asbest.

Virksomhederne skal kontakte Sikkerhedsstyrelsen, hvis der sker ændringer i de forhold, der ligger til grund for autorisationen, herunder oplysninger om den fagligt ansvarlige.

Elautorisation og faglig baggrund

Adgangen til elautorisation afhænger af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund. I BEK nr 601 af 24/06/2008 fremgår det, at en ansøger, der er uddannet elektriker, meddeles autorisation uden krav om yderligere praksis.

Har ansøgeren anden uddannelsesmæssig baggrund, er udgangspunktet et andet, og bekendtgørelsen åbner for at stille yderligere krav. Den præcise udformning af kravene står i bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, som findes i Retsinformation.

Elautorisation er en navngiven autorisationstype under Sikkerhedsstyrelsen. Adgangen reguleres i BEK nr 601 af 24/06/2008.

Elautorisation er en af autorisationstyperne under Sikkerhedsstyrelsen. De øvrige autorisationstyper dækker vvs, gas, kloak og nedrivning af asbestholdige materialer.

Certificering af bæredygtigt byggeri: DGNB, Svanemærket, LEED og BREEAM

For at bæredygtighed i bygninger kan vurderes ensartet, findes der en række standarder for certificering af bæredygtigt byggeri, bl.a. DGNB, BREEAM og LEED. I Danmark bruges primært DGNB, som blev lanceret dansk i 2012 og er den mest anvendte certificering inden for byggeri her i landet.

DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, og de tyske kriterier er tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning. DGNB er en internationalt anerkendt og meget udbredt certificeringsstandard udelukkende til byggeri.

Svanemærket er et fælles nordisk miljømærke, der tildeles produkter og tjenesteydelser – herunder byggeri – og som udstedes af Miljømærkning Danmark. For byggeri indeholder mærkningen 41 obligatoriske krav og 14 pointkrav. Alle obligatoriske krav skal være opfyldt, og byggeriet skal derudover opnå et vist antal point. Det nøjagtige antal afhænger af flere faktorer.

Det primære fokus er materialer og kemi anvendt i byggeriet. Øvrige krav vedrører energieffektivitet, indeklima, byggeprocesser og kvalitetsstyring, og hele byggeriets livscyklus indgår. 95 procent af danskerne kender Svanemærket.

Certificeringen er dokumentationen for byggeriets bæredygtighed gennem hele livscyklussen – fra materialer og opførelse over drift og vedligehold til genbrug og genanvendelse. Bæredygtigt byggeri tager hensyn til miljøet og omgivelserne såvel som til de personer, der skal bo, arbejde eller opholde sig i bygningen.

LEED er en miljøcertificeringsordning for byggeri, udviklet i USA og administreret af Green Building Council. Ordningen fremmer bæredygtighed på tværs af seks områder – Location & Transportation, Sustainable Sites, Water Efficiency, Energy & Atmosphere, Materials & Resources og Indoor Environmental Quality – suppleret med Innovation og Regional Priority.

Kriterierne indgår i evalueringen enten som krav eller som frivilligt tilvalg. Byggeriet tildeles ud fra evalueringen en standard-, sølv-, guld- eller platincertificering. Der tildeles bl.a. point for materialer med EPD'er, genanvendt byggemateriale, FSC- og PEFC-certificerede træprodukter og dokumenteret kemisk indhold. Håndtering af bygge- og anlægsaffald er et kriterie i evalueringen.

BREEAM er oprettet i Storbritannien og er en bæredygtighedsevalueringsmetode for projekter, infrastrukturer og bygninger. Metoden anerkender og reflekterer værdien af større udførte aktiviteter gennem miljøets cyklus fra ny konstruktion til brug og modernisering. Det sker gennem tredjepartscertificering og vurdering af miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighedsperformance.

De navngivne bygningscertificeringer er DGNB, Svanemærket, LEED og BREEAM. DGNB er dansk lanceret i 2012 og mest anvendt i Danmark; Svanemærket udstedes af Miljømærkning Danmark; LEED administreres af Green Building Council; BREEAM er oprettet i Storbritannien.

Mest anvendte bæredygtighedscertificeringer i dansk byggeri

Vigtige datoer og udviklinger inden for bæredygtigt byggeri i Danmark

DGNB som dansk standard: helhed og vægtning

DGNB-certificering er en frivillig ordning, der bruges til at måle, samarbejde om og fremme bæredygtighedshensyn i hele det byggede miljø. Ordningen har et helhedsorienteret syn på bæredygtighed. Certificeringen består af kriterier og underkriterier, der evaluerer med afsætning i bæredygtighedsaspekterne fra Rio-erklæringen.

Certificeringen vurderer miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed og supplerer med en vurdering af tekniske kvaliteter, der dækker de fysiske rammer, samt af selve udviklingsprocessen. De evaluerede kriterier vægtes i forhold til hinanden, så bæredygtighed i DGNB-perspektiv handler om at score højt på enkelte parametre og samtidig skabe balance mellem parametrene.

Dokumentationen er produktspecifik. Leverandører henviser til deres produktspecifikke EPD'er som underlag for certificeringsarbejdet. Rådgivere i bæredygtigt byggeri arbejder bl.a. med livscyklusvurderinger (LCA'er), oplysning om krav og regler og vejledning om de forskellige certificeringsmuligheder.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri har en side med kort om DGNB. DGNB er en internationalt anerkendt og meget udbredt certificeringsstandard udelukkende til byggeri.

Ledelsescertificeringer og standarder: ISO og DS

Certificering bruges også om virksomhedens ledelse og processer. Fonden Dansk Standard er certificeret efter fire ledelsesstandarder: kvalitetsledelse efter ISO 9001, informationssikkerhed, cybersikkerhed og privatlivsbeskyttelse efter ISO/IEC 27001, miljøledelse efter ISO 14001 samt ligestilling og diversitet efter DS 5001:2022. Certificeringen er udført af henholdsvis norske Nemko og Bureau Veritas.

De fire standarder er DS/EN ISO 9001:2015 for kvalitetsledelse, DS/ISO/IEC 27001 for informationssikkerhed, cybersikkerhed og privatlivsbeskyttelse, DS/EN ISO 14001:2015 for miljøledelse og DS 5001:2022 for ligestilling og diversitet.

Certifikaterne for de fire ledelsesstandarder dækker udvikling, produktion og salg af standarder og andre publikationer. De omfatter også formidling af indflydelse på og viden om standarder gennem Dansk Standards standardiseringsudvalg.

Hertil kommer kriterieudvikling for og udstedelse af licens til miljømærkning af produkter. Også kursus- og konferencevirksomhed relateret til Dansk Standards aktiviteter er dækket. Det samme gælder gennemførelse og administration af rådgivningsprojekter samt besvarelse af forespørgsler.

Dansk Standard stiller krav om miljøvenlige produkter i sine indkøb og foretrækker miljømærkede produkter. Også trykning af standarder og kantinedrift er omfattet; kantinen er svanemærket.

Forskellen til bygningscertificering ligger i genstanden for revisionen. Et ISO-certifikat beskriver organisationens ledelsessystem og arbejdsgange, mens DGNB og Svanemærket beskriver selve byggeriet og dets livscyklus. I en indkøbssituation betyder det, at et ledelsescertifikat siger noget om leverandørens styring, og et bygningscertifikat noget om den konkrete bygning.

Certificeringer og autorisationer i offentlige udbud

Udbud.dk giver et overblik over danske myndigheders indkøb. Portalen viser både nationale udbud, EU-udbud og myndighedernes forventede indkøb (indkøbsplaner). Her ser man, hvilke opgaver der er i spil, og hvilke krav den enkelte ordregiver har formuleret i udbudsmaterialet.

På bygge- og anlægsområdet er der overordnet tre lovgivninger: Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet, som er EU-lovgivning, og Tilbudsloven, som er national og kun gælder i Danmark. Tilbudsloven gælder for bygge- og anlægsopgaver, der er udbudt af offentlige organisationer eller private virksomheder med tilknytning til det offentlige. Dens regler gælder for kontrakter, hvor den samlede værdi ikke overskrider EU's gældende tærskelværdi på 40.313.840 kr.

Overskrider ordreværdien EU's tærskelværdi, træder udbudsloven i kraft med EU's udbudsdirektiver implementeret. Det betyder bl.a., at opgaven skal sendes i EU-udbud, så virksomheder i hele unionen har lige muligheder for at byde ind. Hvilke certificeringer eller autorisationer der konkret kræves i en opgave, fremgår af det enkelte udbudsmateriale og af indkøbsplanerne på udbud.dk – ikke af lovgivningen alene.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsvejledning er et PDF-dokument på hele 275 sider. Den bør tjekkes, når ordregiverens krav skal forstås.

Sådan bruger du certificeringer og autorisationer i praksis

Vælg dokumentation efter opgavetype. Ved lovpligtigt arbejde med el, vvs, gas eller kloak samt nedrivning af asbest er virksomhedens autorisation fra Sikkerhedsstyrelsen adgangsbilletten. Den forudsætter fagligt ansvarlig i mindst 30 timer om ugen samt et kvalitetsledelsessystem, der gengodkendes hvert andet år.

Skal et byggeri dokumenteres som bæredygtigt, er DGNB, Svanemærket, LEED eller BREEAM rammen. Skal leverandørens processer dokumenteres, er det ledelsesstandarder som ISO 9001, ISO/IEC 27001, ISO 14001 og DS 5001:2022.

Kontrollér de aktuelle krav hos rette instans. Det gælder Sikkerhedsstyrelsen for autorisationer til el, vvs, gas, kloak og asbest, Miljømærkning Danmark for Svanemærket og Dansk Standard for ledelsesstandarder. For byggeri gælder de relevante certificeringsordninger; Rådet for Bæredygtigt Byggeri har fx en side med kort om DGNB.

Autorisationerne fra Sikkerhedsstyrelsen dækker el, vvs, gas og kloak samt asbestnedrivning. Der er altså en autorisationstype for hvert af disse områder.

Tjek også udbud.dk for at se, hvilke opgaver der er udbudt, og hvad ordregiveren har skrevet i udbudsmaterialet. Det afgør bl.a., om kontraktværdien ligger under eller over EU's tærskelværdi på 40.313.840 kr. Dermed ser du, om tilbudsloven eller udbudsloven gælder.

Navnene at holde styr på er Sikkerhedsstyrelsen for el, vvs, gas, kloak og asbest, Miljømærkning Danmark for Svanemærket, Dansk Standard for ISO 9001, ISO/IEC 27001, ISO 14001 og DS 5001:2022 samt Rådet for Bæredygtigt Byggeri, der har en side med kort om DGNB.