Hvornår er et udbud omfattet af udbudsloven?

Kort svar: Udbudsloven gælder ved indkøb, ikke ved alt offentligt samarbejde

Udbudsloven gælder, når offentlige kontrakter indgås. Efter udbudslovens § 24, nr. 24 er en offentlig kontrakt en skriftlig, gensidigt bebyrdende kontrakt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivere om udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, "Få svar om udbudsloven").

Udbudspligten kræver tre ting: en offentlig kontrakt, en modpart der er ordregiver efter § 24, nr. 28, og et indkøb. Reglerne gælder kun kontrakter med et indkøb. En kontrakt om ordregiverens salg af aktiver eller levering af ydelser falder derfor udenfor (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

Offentlig finansiering er ikke i sig selv afgørende. En myndighed, der bidrager økonomisk til en virksomheds opgaver – fx gennem tilskud eller støtte – uden at få en modydelse, indgår ikke en gensidigt bebyrdende aftale. Det gælder også, hvis bidraget øremærkes bestemte aktiviteter hos modtageren (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

Det lovgrundlag, der afgør spørgsmålet, er udbudsloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den myndighed, der besvarer spørgsmål om loven. Vurderingen følger § 24, nr. 24 og § 24, nr. 28.

Hvem er omfattet som ordregiver?

Efter udbudslovens § 24, nr. 28 omfatter ordregiverbegrebet staten, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer samt sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

Begrebet omfatter ikke kun stat, regioner og kommuner. Også en bred gruppe almennyttige organer, der på den ene eller anden måde er kontrolleret af det offentlige – de offentligretlige organer – er omfattet (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

DI Byggeri nævner, at “offentlig ordregiver” navnlig dækker kommunerne, de statslige myndigheder og regionerne. Blandt andre almene boligorganisationer, Banedanmark, DSB og universiteterne er også omfattet.

For en tilbudsgiver er det ikke nok, at bygherren er en privatretlig enhed. Har enheden den form for offentlig kontrol, der gør den til et offentligretligt organ, eller er der tale om en sammenslutning af offentlige myndigheder eller organer, skal opgaven vurderes efter udbudsreglerne.

Ordregiverbegrebet er dermed et selvstændigt kriterium. Uden en ordregiver efter § 24, nr. 28 er der ikke udbudspligt efter udbudsloven.

Hvad gør en aftale til en offentlig kontrakt?

Definitionen i § 24, nr. 24 kræver, at aftalen er skriftlig, indgået mellem en økonomisk aktør og en ordregiver og vedrører udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

Gensidigt bebyrdende betyder, at parterne forpligter sig til ydelse mod ydelse. Den økonomiske aktør leverer varer, tjenesteydelser og/eller bygge- og anlægsarbejder, og ordregiveren yder en modydelse, fx betaling af et pengebeløb. Modydelsen behøver ikke være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i penge (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

Ordregiveren behøver ikke selv at modtage ydelsen; den kan fx leveres til offentligheden eller til en række specifikke borgere. Det kræver dog, at ordregiveren har en direkte økonomisk interesse i ydelsen – fx når ordregiveren efter lov eller administrativ bestemmelse er forpligtet til at sikre borgerne den ydelse, kontrakten vedrører (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen).

Kravene er kumulative: skriftlighed, gensidig bebyrdelse, en økonomisk aktør, en ordregiver og et indkøb. Mangler et af leddene, er aftalen ikke en offentlig kontrakt efter § 24, nr. 24.

Aftaler der typisk ikke er omfattet

Aftaler uden udbudspligt omfatter ensidige dispositioner som gaver. Det gælder også ydelser, der leveres på andet grundlag end en kontrakt – fx fordi leverandøren efter lov eller bekendtgørelse er forpligtet til at udføre ydelsen (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning).

Kontrakter uden et indkøb er heller ikke omfattet. Det gælder fx ordregiverens salg af aktiver eller levering af ydelser.

Økonomisk støtte uden modydelse er ikke en gensidigt bebyrdende aftale. Det gælder, selv om støtten øremærkes bestemte aktiviteter.

Tærskelværdi og forholdet til tilbudsloven

For bygge- og anlægskontrakter afgør værdien, hvilket regelsæt der gælder. Udbudsloven gælder bl.a., når en offentlig ordregiver vil indgå en bygge- eller anlægskontrakt til en samlet værdi på 41.212.688 kr. (i 2025) eller derover. Er kontrakten under dette beløb, gælder tilbudsloven (DI Byggeri, 17. januar 2025).

Byggefakta angiver i sin guide til byggebranchen EU's gældende tærskelværdi til 40.313.840 kr. En ordreværdi over tærskelværdien betyder, at udbudsloven træder i kraft, og at opgaven skal i EU-udbud, så virksomheder i hele unionen har lige muligheder for at byde ind.

De to oplyste beløb er ikke identiske. DI Byggeri angiver 41.212.688 kr. for 2025; Byggefakta angiver 40.313.840 kr. som EU's gældende tærskelværdi. Det aktuelle beløb skal derfor slås op, før en opgave kategoriseres.

Tærskelværdien fastsættes i EU-reguleringen og reguleres med mellemrum. Det aktuelle beløb bør derfor altid slås op, før en opgave kategoriseres.

Tilbudsloven er national og gælder kun i Danmark. Udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet er EU-lovgivning. For byggebranchen er der derfor overordnet tre lovgivninger og ét sæt grundlæggende principper at forholde sig til (Byggefakta).

Udbudsloven har et afsnit II for offentlige indkøb over tærskelværdien (Jurabibliotek, udbudsloven § 165).

Tilbudsloven gælder for bygge- og anlægsopgaver udbudt af offentlige organisationer eller private virksomheder med tilknytning til det offentlige. Dens regler gælder for kontrakter, hvor den samlede værdi ikke overskrider EU's gældende tærskelværdi (Byggefakta).

Udbudsloven gælder også, når en offentlig ordregiver vil indgå kontrakt med en rådgiver eller leverandør – fx for at indkøbe arkitektydelser eller en bygherreleverance. Her gælder loven uanset kontraktens værdi, men værdien afgør, hvilke af lovens regler ordregiveren skal følge (DI Byggeri).

For bygge- og anlægskontrakter afgør værdien, om udbudsloven eller tilbudsloven gælder. For andre kontrakter oplyser DI Byggeri, at loven gælder uanset værdien, men at værdien afgør, hvilke regler der skal følges.

Udbudslovens gældende tærskelværdi i 2025 vs. EU's aktuelle tærskelværdi

Vigtige værdier for udbudspligt i Danmark (2025)

Fordele og ulemper ved at følge udbudsloven i stedet for tilbudsloven

Bygge- og anlægsopgaver: den praktiske grænse

For offentlige bygherrer og private virksomheder med offentlig tilknytning er det første skridt at afgøre, om opgaven ligger over eller under EU-tærskelværdien. Ligger den over, skal opgaven i EU-udbud efter udbudsloven; ligger den under, gælder tilbudslovens regler (DI Byggeri; Byggefakta).

Valget af regler afhænger af kontraktens samlede værdi og arten af indkøbet – ikke af, om opgaven i daglig tale kaldes et udbud, eller hvilken udbudsform man plejer at bruge. Ordregiverbegrebet skal også indgå i vurderingen, fordi blandt andre almene boligorganisationer, Banedanmark, DSB og universiteterne regnes som offentlige ordregivere og derfor er omfattet af udbudsloven på samme måde som kommuner, statslige myndigheder og regioner (DI Byggeri).

I en bygge- og anlægskontrakt skal tre spørgsmål derfor besvares samlet. Er bygherren ordregiver efter udbudslovens § 24, nr. 28? Findes der en skriftlig, gensidigt bebyrdende aftale om bygge- og anlægsarbejder med en ydelse og en modydelse, der kan opgøres i penge? Ligger den samlede kontraktværdi over eller under tærskelværdien?

Den praktiske grænse for bygge- og anlæg er tærskelværdien. Over den gælder udbudsloven; under den gælder tilbudsloven.

Sådan afgøres, om et udbud er omfattet af udbudsloven